Et kloakrør ser simpelt ud — et plastrør med en muffe i den ene ende. Men skal du købe rigtigt, skal fire ting passe sammen: dimension, materiale, styrkeklasse og længde. Denne guide tager dem én ad gangen, så du ved præcis hvad du skal bestille, før du går i gang med at grave.
Guiden er vejledende. Vi står ikke på din grund og kan ikke se jordbund, dybde, belastning eller eksisterende ledninger — mål selv efter, og bekræft din løsning, før du bestiller. Afløbsanlæg i jord skal udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed — se afsnittet om autorisation, for reglen dækker mere end tilslutning til offentlig kloak. Alle kloakrør, vi sælger, er produceret efter de europæiske produktstandarder for kloakrør (EN 1401-1 og EN 13476) og er som regel certificeret med Nordic Poly Mark.
- Hvor bruges kloakrør — og hvor ender vandet?
- Trin 1: Hvilken dimension skal du bruge?
- Trin 2: PP eller PVC?
- Trin 3: SN4 eller SN8 — hvad betyder styrkeklassen?
- Trin 4: Hvilken længde er billigst?
- Trin 5: Dybde og dækning
- Trin 6: Fald på ledningen
- Trin 7: Indkøbsliste — rør og de fittings der følger med
- Trin 8: Sådan lægger du rørene
- Hvornår skal der en autoriseret kloakmester på?
- Mærkning: hvad du reelt skal kigge efter
- Ofte stillede spørgsmål
Det korte svar
Skal du bare bruge et rør til spildevand fra et almindeligt hus, er svaret næsten altid
PVC, SN4, Ø110 mm i 2 eller 3 meters længde. Det er det billigste, det mest udbredte
og det, der passer til langt de fleste private opgaver. Resten af guiden handler om, hvornår
du skal vælge noget andet — og hvordan du får det lagt rigtigt ned.
Hvor bruges kloakrør — og hvor ender vandet?
Kloakrør leder spildevand væk fra køkken, bad og toilet. Hvor det ender, afhænger af, hvor du bor:
- I byområder kobles rørene til den offentlige kloak, og spildevandet ender på et
rensningsanlæg. - På landet, hvor der ikke er offentlig kloak, håndteres spildevandet på egen grund —
typisk med samletank,
nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg.
Rørene ind til anlægget er de samme. Det, der ændrer sig, er hvad de kobles på — og hvilke
tilladelser der skal på plads. Se afsnittet om autorisation.
Trin 1: Hvilken dimension skal du bruge?
Glatte kloakrør findes i mange dimensioner. De almindeligste på det danske marked er Ø110, Ø160, Ø200, Ø250, Ø315 og Ø400 mm — men for eksempel Ø125 og Ø500 findes også. Tallet er rørets udvendige diameter — målt på selve røret, ikke på muffen. Muffen er bredere, og det skal du regne med, når du graver renden og måler afstand til andre ledninger.
I praksis dækker to dimensioner langt de fleste opgaver på en privat grund:
| Dimension | Bruges typisk til |
|---|---|
| Ø110 mm | Spildevand fra en husstand — køkken, bad, toilet. Den klart mest brugte dimension, og den vi sælger flest af. |
| Ø160 mm | Stikledning fra hus til skelbrønd, samlede afløb fra flere bygninger, og regnvand fra større tagflader. |
| Ø200 mm og op | Hovedledninger, større ejendomme og anlægsopgaver. |
Vigtigt: den rigtige dimension afhænger af, hvor meget vand ledningen skal føre, hvilket fald den lægges med, og hvad den kobles på. Det er en beregning, og den hører til hos din kloakmester — vi laver den ikke for dig. Er du i tvivl, så tag udgangspunkt i den dimension, den eksisterende ledning har.
Rør og fittings passer sammen inden for samme dimension. Skal du gå fra én dimension til en anden, bruger du en reduktion — for eksempel 160 til 110 mm.
Trin 2: PP eller PVC?
Begge materialer bruges dagligt af professionelle kloakmestre, og begge har meget lang holdbarhed. Forskellen er praktisk, økonomisk — og på ét punkt, som få kender: temperatur.
| PVC (uPVC) | PP (polypropylen) | |
|---|---|---|
| Pris | Oftest billigst | Typisk lidt dyrere |
| At save og bore i | Kan flække, hvis man er hårdhændet | Sejere — flækker ikke så let |
| Varmt spildevand | Tåler mindst — se temperatur-afsnittet | Tåler markant mere |
Materialekrav: nogle forsyninger og kommuner stiller krav til materialet på ledninger, de selv skal overtage eller drive. Kravene til dine egne ledninger på grunden fastsættes af bygningsmyndigheden i din kommune. Afklar det med kommunen, før du bestiller — et materialekrav opdaget efter nedlægning betyder omlægning.
Enkeltlagsrør eller flerlagsrør?
Ud over materialet findes der to måder at bygge rørvæggen på — og du vil møde begge dele i sortimentet:
- Enkeltlagsrør er den klassiske løsning: massiv rørvæg i ét materiale. Mange fagfolk foretrækker dem stadig.
- Flerlagsrør (også kaldet multilayer- eller coex-rør) har tre lag i rørvæggen. Det giver samme styrkeklasse ved lavere vægt og typisk en lavere pris, fordi kernen kan produceres billigere.
Begge dele er godkendt til samme brug og passer sammen. Forskellen mærkes mest på vægten, når du står med røret i hånden.
Standarderne bag: EN 1401 dækker enkeltlagsrør i PVC, EN 1852 enkeltlagsrør i PP, og EN 13476 gælder flerlagsrør i begge materialer. Producenten angiver på røret, hvilken standard det er produceret efter.
Trin 3: SN4 eller SN8 — hvad betyder styrkeklassen?
SN står for ringstivhed — rørets modstand mod at blive trykket fladt udefra. Den angives i kN/m² og måles efter prøvningsmetoden ISO 9969: et SN4-rør har en nominel ringstivhed på mindst 4 kN/m², et SN8-rør mindst 8.
Men vær opmærksom: et SN8-rør har dobbelt så høj nominel ringstivhed som et SN4-rør — det betyder ikke dobbelt så stor dybde eller dobbelt så tung trafik. Bæreevnen i jorden afgøres langt overvejende af, hvordan der er fyldt op og komprimeret omkring røret. Et SN8-rør lagt sjusket er dårligere stillet end et SN4-rør lagt rigtigt.
Det, der afgør valget, er hvor meget jord og trafik der kommer oven på røret:
- SN4 er den almindelige klasse og dækker langt de fleste opgaver på en privat grund — villa, sommerhus, kolonihave, gård.
- SN8 vælges, hvor belastningen er større: stor lægningsdybde, eller kørsel med tunge køretøjer hen over ledningen.
Hvor dybt må et SN4-rør ligge?
Efter DS 430:1986 og DANVA vejledning nr. 54 (2. udgave, 2006) kan rør med mindst SN4 lægges ned til 6 meters jorddækning uden særskilt statisk beregning. Men det gælder kun, når lægningsforhold, omkringfyldning, komprimering og grundvandsforhold er som forudsat i vejledningen. Er blot én af forudsætningerne ikke opfyldt, skal der regnes.
Efter vores erfaring er det fornuftigt at gå op i SN8, når ledningen kommer dybere end cirka 4 meter — eller når der kører lastbiler og maskiner over. Det er et konservativt valg med luft i forhold til normen, ikke en teknisk grænse.
Går du dybere end de 6 meter, eller er du i tvivl om belastningen, skal dimensioneringen regnes igennem af en rådgiver eller kloakmester.
DANVA er i gang med at revidere vejledning nr. 54 — den nuværende udgave er fra 2006, og en ny ventes i efteråret 2026.
Vi fører rør i både SN4 og SN8. Til private boliger er behovet for SN8 sjældent.
Trin 4: Hvilken længde er billigst?
Kloakrør fås fra 50 cm op til 6 meter. Som hovedregel bliver meterprisen lavere, jo længere røret er — men kun til et vist punkt: de allerlængste rør koster mere at fragte, og de er tunge og besværlige at håndtere alene i en rende.
Derfor lander de fleste på 2 eller 3 meter. Det er den længde, der giver den bedste kombination af pris, håndtering og mulighed for at justere faldet undervejs. Vi fører også 6-meters rør i Ø110, men de bruges sjældent på private opgaver.
| Vores mest solgte længder, Ø110 mm | |
|---|---|
| Kloakrør 110 × 2000 mm | Vores absolut mest solgte rør |
| Kloakrør 110 × 3000 mm | Færrest samlinger på lange stræk |
| Kloakrør 110 × 1000 mm | Til de sidste meter og tilpasninger |
| Kloakrør 110 × 500 mm | Korte mellemstykker |
Du kan altid save et rør i en kortere længde — se hvordan under Trin 8.
Trin 5: Dybde og dækning
Der er to grænser at holde sig inden for: røret må ikke ligge for dybt, og der skal være jord nok oven på det. I praksis er det den sidste, der knuser rør — for lidt jord oven på røret der, hvor der køres.
Minimumsdækning — jord over rørets overside
- Under kørearealer (indkørsel, gårdsplads, vej): mindst 1,0 meter jorddækning, hvis lægningen skal holde sig inden for det normale erfaringsområde uden særskilt beregning.
- I have og under græs, hvor der ikke køres: kravet er mindre, men ledningen skal stadig ligge frostfrit og beskyttet mod havearbejde.
Kan du ikke komme dybt nok ned, er løsningen ikke bare et stivere rør. Det er beskyttelse — for eksempel en aflastende plade eller et beskyttelsesrør — eller en egentlig beregning. Vej- og forsyningsmyndigheder kan kræve mere end de 1,0 meter, og andre rørmaterialer har andre tal: for betonrør angiver IBF for eksempel lavere mindstedækninger. Tal det igennem med din kloakmester.
Så du har to grænser at holde dig inden for: mindst 1,0 m jord over røret under kørsel, og højst den dybde styrkeklassen tillader (se Trin 3).
Trin 6: Fald på ledningen
Faldet er den vigtigste enkeltting for, om ledningen fungerer i årevis — og det er også dét, der oftest gøres forkert på gør-det-selv-arbejde.
- For lidt fald: vandet løber for langsomt, og faste stoffer bliver liggende. Ledningen stopper til over tid.
- Ujævnt fald: et enkelt lavpunkt, hvor røret “hænger”, samler vand og aflejringer. Derfor betyder underlaget lige så meget som selve faldet.
- Meget stort fald: i faget siges det, at vandet kan løbe fra det faste materiale. Det er en erfaringsregel, ikke et normkrav — men den taler for at holde faldet jævnt frem for at gøre det så stort som muligt.
Det rigtige fald afhænger af dimension, vandmængde og fyldningsgrad. Lovkravet står i bygningsreglementets kapitel 4 (§§ 69-81), og den anerkendte måde at opfylde det på er DS 432 (nuværende udgave DS 432:2020 med tillæg 1:2022), som angiver det fald, der sikrer selvrensning. Faldet på en ledning, der tilsluttes offentlig kloak, fastlægges af den autoriserede kloakmester, der udfører arbejdet.
Vi angiver bevidst ikke ét fast tal her. Det ville være nemt, men forkert: kravet er ikke ét tal, det afhænger af dimension og vandmængde, og producenterne bruger forskellige udgangspunkter — Ostendorf angiver for eksempel et sædvanligt mindstefald på 1:200 for rør i jord, hvilket er væsentligt mindre end den tommelfingerregel, mange bruger i Danmark. Du skal have det rigtige tal til netop din ledning, ikke det nemme.
Praktisk: spænd en snor med det ønskede fald hen over renden, før du lægger rør. Så kan du kontrollere hver eneste rørlængde undervejs i stedet for at måle op til sidst — og du undgår lavpunkter.
Trin 7: Indkøbsliste — rør og de fittings der følger med
Rørene alene er sjældent nok. Det her er de dele, der går igen på næsten enhver Ø110-opgave:
| Del | Bruges til |
|---|---|
| Kloakrør 110 mm | Selve ledningen. Mål strækket, og læg lidt til — det er billigere end en ekstra køretur. |
| Bøjning 45° | Retningsændringer. To bløde 45°-bøjninger er bedre end én skarp 90° — vandet løber lettere, og ledningen kan spules. |
| Bøjning 15° og 30° | Små justeringer af retning uden at bryde faldet. |
| Grenrør 110/110 mm 45° | Hvor en ny ledning kobles på en eksisterende. |
| Dobbeltmuffe | Samler to rørender, når begge er savet af. |
| Skydemuffe | Reparation eller indsætning midt på en færdig ledning, hvor du ikke kan skubbe rørene fra hinanden. |
| Prop | Lukker en rørende af — for eksempel en afgrening, du forbereder til senere. |
| Glidemiddel | Til samlingerne. Brug aldrig sæbe, olie eller fedt — det kan angribe gummiringen. |
Skal du samle ledningen med en brønd, finder du dem under brønde og opføringsrør. Se hele udvalget af kloakrør og fittings til kloakrør.
Trin 8: Sådan lægger du rørene
Grav renden med jævnt fald
Bunden skal være fast og fri for sten. Ligger der store sten, eller er bunden blød, graves der dybere og fyldes op med sand eller grus, som komprimeres.
Læg en sandpude i bunden
Røret skal ligge understøttet i hele sin længde — ikke kun ved samlingerne. Det er understøtningen, ikke rørets egen stivhed, der bærer belastningen.
Sav rørene til, hvis det er nødvendigt
Sav vinkelret på røret, og affas kanten med en fil eller en rasp. En skarp kant skubber gummiringen ud af muffen, og så bliver samlingen utæt. Muffeenden må ikke saves af.
Saml rørene — og træk lidt tilbage
Rens muffe og rørende, tjek at gummiringen sidder rigtigt, smør glidemiddel på rørenden, og skub den helt ind til markeringen. Træk den derefter cirka 3 mm tilbage for hver meter rør, dog højst 10 mm.
På et 3-meters rør er det omkring 10 mm, på et halvmeterstykke kun et par millimeter. Spillerummet lader ledningen optage bevægelse ved temperaturskift — uden det kan den presse sig selv skæv.
Vend muffen mod strømretningen
Sådan gør fagfolk: vandet passerer hen over samlingen i stedet for at ramme rørendens kant — og det er den vej, du skal bruge, hvis der senere skal kobles et grenrør på i strømretningen.
Kontrollér faldet på hver rørlængde
Mål mod din snor, inden du dækker til. Et lavpunkt kan kun rettes, mens renden er åben.
Fyld op i lag — komprimér i siderne, ikke oven på røret
Brug sand eller grus uden skarpe sten. Først når der ligger et godt lag over rørtoppen — som tommelfingerregel 30 cm — må du komprimere hen over ledningen. Udstyrets vægt skal passe til jorddækningen: en pladevibrator kræver mere dækning end en håndstamper.
Tjek at ledningen løber, før du fylder helt op
Hæld en spand vand i, og se den løbe igennem. Det tager to minutter — og det er den eneste chance, du har for at opdage et lavpunkt, mens renden stadig er åben.
Hvornår skal der en autoriseret kloakmester på?
Her tager mange fejl, og det kan blive dyrt. Autorisationskravet handler ikke kun om offentlig kloak.
Kræver autoriseret kloakmester
Afløbsanlæg i jord — fra og med tilslutningen til hovedledningen til og med gennemføringen i gulv, fundament eller ydervæg mod jord — skal udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed.
Det gælder også, hvor der ikke er offentlig kloak. Disse er lige så autorisationskrævende:
- Spildevandsledninger og stikledninger
- Nedsivningsanlæg for spildevand, samletanke og minirenseanlæg
- Omfangsdræn og bygningsdræn
- Rottespærrer
- Afpropning af eksisterende ledninger og nedlæggelse af nedløbsbrønde — også når du bare vil koble regnvandet fra
Har du sommerhus eller kolonihave med septiktank eller nedsivning, er du altså ikke fritaget.
Må du selv — nedsivning af regnvand ved enfamiliehus
Her er der en reel undtagelse, som mange ikke kender. Nedsivning af tagvand og vand fra dertilhørende arealer ved enfamiliehuse — med tilhørende udhuse, carporte og garager — er undtaget fra autorisationskravet. Undtagelsen dækker alle typer nedsivningsanlæg: faskiner, regnbede og nedsivning i græsarealer, inklusive de ledninger og render der fører vandet derhen.
Den undtagelse gælder ikke større anlæg ved for eksempel etageejendomme eller industribyggeri, og den gælder ikke selve frakoblingen fra kloakken — at proppe den gamle ledning af er autorisationskrævende arbejde.
Skal du i gang med regnvand, så se vores faskine-guide.
Hvor der skal kloakmester på, er det ham, der står inde for arbejdet og færdigmelder det til kommunen. Aftal derfor med ham, hvad du selv må tage, før I går i gang — mange kloakmestre lader gerne bygherren stå for udgravning og oprydning, men det er hans ansvar og dermed hans beslutning.
Mærkning: hvad du reelt skal kigge efter
Du vil møde to mærker, og de betyder ikke det samme:
- CE-mærke: du finder normalt ikke CE-mærke på plastkloakrør — og det er der en god grund til. CE-mærkning forudsætter en harmoniseret europæisk standard, og standarderne for plastrørssystemer (EN 1401, EN 1852, EN 13476) er ikke harmoniserede. Producenten angiver i stedet, hvilken EN-standard røret er produceret efter. Mangler CE-mærket, er røret altså ikke af den grund ulovligt.
- Nordic Poly Mark (NPM): en frivillig, fællesnordisk certificering under INSTA-CERT, hvor en uafhængig tredjepart afprøver produktet og løbende kontrollerer både produktion og produkt. Det er dét mærke, du reelt skal kigge efter.
- VA-godkendelse: findes stadig som en frivillig dansk ordning hos ETA-Danmark — den er bare ikke længere et lovkrav. Ser du “VA-godkendt” i en produkttekst, er det hverken forkert eller et bevis for lovlighed.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket kloakrør skal jeg vælge til mit hus?
Til de fleste villaer, sommerhuse og kolonihaver falder valget på PVC SN4 Ø110 mm. Det er det billigste, det mest udbredte til spildevand i Danmark, og det dækker behovet på en almindelig grund. Skal ledningen ligge meget dybt, eller kører der tunge køretøjer hen over den, er det SN8 du skal kigge på. Er der materialekrav fra din kommune, kan det være PP i stedet for PVC.
Hvad er forskellen på PVC og PP kloakrør?
PVC er billigere og det mest anvendte. PP er sejere at save og bore i — det flækker ikke så let — og tåler markant varmere spildevand: 80 °C vedvarende mod PVC’s 45 °C. Begge har meget lang holdbarhed, og begge bruges dagligt af professionelle. Se Trin 2 for hele sammenligningen.
Hvad betyder Ø110 — er det indvendigt eller udvendigt mål?
Udvendigt, målt på selve røret uden muffen. Standarderne bruger betegnelsen DN/OD, hvor OD står for outside diameter. Muffen er bredere, og det skal du tage højde for, når du graver og måler afstande.
Hvor varmt spildevand tåler rørene?
Det afhænger af materialet og af producenten, og forskellen er stor. Det er producentens datablad for netop dit rør, der gælder.
Ostendorf, som producerer de rør vi sælger flest af, angiver for deres KG-system:
| PVC (KG) | PP (KG2000) | |
|---|---|---|
| Vedvarende | 45 °C | 80 °C |
| Op til 60 min/dag | 60 °C | 90 °C |
| Kortvarigt, 1-5 min/dag | 75 °C | 110 °C |
Har du forhold med vedvarende høje temperaturer — for eksempel afløb fra et produktionskøkken — skal løsningen vælges specifikt til det, og PP er så det oplagte sted at kigge.
Kan jeg blande PP og PVC i samme ledning?
Ja, inden for samme producents program. Ostendorf bekræfter selv, at deres KG i PVC og KG2000 i PP er indbyrdes kompatible — samlingen sker med gummiring i muffen, ikke med lim. På tværs af forskellige mærker findes der ingen dokumentation, hverken for eller imod.
Men husk: en blandet ledning tåler kun det, det svageste materiale tåler. Sætter du et PVC-stykke ind i en PP-ledning, falder hele ledningens temperaturgrænse fra 80 °C til 45 °C vedvarende. Er der krav om PP fra din forsyning, skal hele ledningen leve op til kravet.
Skal jeg lime samlingerne?
Nej. Glatte kloakrør samles med gummiring og glidemiddel. Brug det glidemiddel, der er beregnet til formålet — sæbe, olie og fedt kan angribe gummiringen.
Hvorfor skal jeg trække røret tilbage i muffen?
Plast udvider sig og trækker sig sammen med temperaturen. Uden det lille spillerum kan ledningen presse sig selv skæv eller løfte sig ved samlingerne. Tilbagetrækningen følger rørlængden: cirka 3 mm pr. meter rør, højst 10 mm.
Er der forskel på kloakrør og dræn- eller regnvandsrør?
Ja. Glatte kloakrør er tætte og bruges til spildevand. Drænrør har slidser, så vandet kan sive ind, og bruges til at fjerne vand fra jorden. Regnvandsrør (anlægsrør) er tætte rør uden slidser til at lede regnvand. Se vores guide til omfangsdræn, hvis det er dræn omkring huset, du skal i gang med.
Hvor tit skal der være adgang til at rense ledningen?
Der skal være renseadgang med jævne mellemrum, så ledningen kan spules i hele sin længde. Afstandene står i DS 432 (nuværende udgave DS 432:2020 med tillæg 1:2022), og de fastlægges af din kloakmester ud fra ledningens forløb. Planlæg renseadgangene, før du graver — ikke bagefter.
Hvilket mærke skal jeg vælge?
Vi forhandler Wavin, Uponor, Pipelife, Kaczmarek og Ostendorf — alle produceret efter de europæiske produktstandarder og alle i dagligt brug hos professionelle kloakmestre.
Nogle kloakmestre har en fast præference. Wavin er det navn, vi oftest bliver spurgt om, og vi fører Wavin-rør ved siden af vores mest solgte Ostendorf-rør. Skal en fagmand stå for arbejdet, er det værd at spørge, hvad han foretrækker at arbejde med — det er ham, der skal stå inde for samlingerne.
Er du stadig i tvivl om noget? Spørg vores chatbot nederst i højre hjørne — den kender hele sortimentet og kan finde den rigtige dimension og de fittings, der passer til. Har du brug for et menneske, skriver du til info@kloakgods.dk.