En brønd er ikke ét produkt — det er tre eller fire dele, du sætter sammen: en bund, et opføringsrør, en tætningsring og et dæksel. Bestiller man kun bunden, mangler resten. Denne guide viser, hvilken brøndtype du skal bruge hvor, hvordan du bygger den færdig, og hvad der skal med i kurven.
Guiden er vejledende. Vi står ikke på din grund og kan ikke se, hvor dine ledninger ligger eller hvor dybt — mål selv efter, og bekræft din løsning, før du bestiller. Brønde på afløbsanlæg i jord er som udgangspunkt autorisationskrævende og skal udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed. Undtagelsen er nedsivningsanlæg for tag- og overfladevand ved enfamiliehuse på egen grund — dér må du selv, se vores faskine-guide. Er du i tvivl, hører det til kloakmesteren. Brøndene, vi sælger, er produceret efter EN 13598-2 og bærer som regel Nordic Poly Mark.
Det korte svar
Skal ledningen bare kunne renses og efterses: en rense- og inspektionsbrønd i
315 mm. Kommer der jord, sand og blade med vandet — fra en rist, en indkørsel eller
et tagnedløb: en sandfangsbrønd. Bund, opføringsrør, tætningsring og dæksel købes hver for sig.
Trin 1: Hvilken brøndtype skal du bruge?
| Type | Opgave | Sættes hvor |
|---|---|---|
| Rense- og inspektionsbrønd | Giver adgang til at spule og efterse ledningen. Har ikke sandfang. | Hvor ledninger mødes, skifter retning — og med jævne mellemrum på lange stræk. |
| Sandfangsbrønd (kaldes også rendestensbrønd) | Tilbageholder sand og jord, før det når kloakken. Fås med og uden vandlås — med vandlås holder den også lugten nede. | Ved riste, render, indkørsler — alle steder hvor der følger materiale med vandet. |
| Tagbrønd | Tager vandet fra tagnedløbet. Typisk mindre sandfang, og som regel med vandlås. | Under nedløbsrøret fra tagrenden. |
Rense- og inspektionsbrønde findes i flere typer alt efter, hvilke sider ledningerne kommer ind fra:
| Type | Tilløb |
|---|---|
| Type 1 | Lige gennemløb — ind i den ene side, ud i den anden. |
| Type 2 | Lige gennemløb plus tilløb fra både højre og venstre. |
| Type 3 | Lige gennemløb plus ét tilløb fra venstre. |
| Type 4 | Lige gennemløb plus ét tilløb fra højre. |
| Type 5 | Universal — dækker de øvrige typer i én brønd. |
Nummeret angiver hvilke sider tilløbene sidder på — ikke hvor mange der er. Type 2 har flest tilløb, ikke type 5. Betegnelserne er de samme hos Wavin, Uponor og Kaczmarek.
Vælg typen efter hvilke sider rørene reelt kommer fra. Køber du en type med flere tilløb end nødvendigt, skal de overskydende bare proppes — men det er billigere at vælge rigtigt.
Om vandlåsen: vandlåsen holder lugten fra kloakken nede. Sandfangs- og tagbrønde fås både med og uden — tjek produktteksten, for det står ikke altid i navnet. Rense- og inspektionsbrønde har ikke vandlås; de sidder på en lukket ledning, hvor lugten alligevel ikke slipper ud.
Trin 2: Hvor tit skal der være en brønd?
Der skal være adgang til at spule ledningen i hele sin længde. Reglerne står i bygningsreglementets kapitel 4, og den anerkendte måde at opfylde dem på er DS 432 (nuværende udgave DS 432:2020 med tillæg 1:2022), som i punkt 9.9 behandler placeringen af renseadgange.
Ud over afstanden bør der være renseadgang, hvor ledningen skifter retning, hvor flere ledninger mødes, og hvor dimensionen ændrer sig. Det er dér, tilstopninger sætter sig.
Vi angiver bevidst ingen faste meter-afstande her. De står i en norm, der ikke er frit tilgængelig, og et tal fra tredjehånd er ikke godt nok, når det er dit gravearbejde. Din kloakmester har normen og fastlægger placeringerne ud fra ledningens forløb.
Planlæg brøndene, før du graver. En ledning uden renseadgang skal graves op, når den stopper — en brønd koster en brøkdel af en opgravning. Din kloakmester fastlægger de præcise placeringer ud fra ledningens forløb.
Trin 3: 315, 425 eller 600 mm?
| Dimension | Bruges til |
|---|---|
| 315 mm | Den almindelige på en privat grund. Rense-, inspektions- og sandfangsbrønde til 110 og 160 mm ledninger. Det er den, vi sælger klart flest af. |
| 425 mm | Hvor der skal større sandfang til, eller hvor ledningerne er større. |
| 600 mm og op | Større anlæg og knudepunkter, hvor der skal være plads til rense- og inspektionsudstyr. |
En Ø600 er ikke en brønd, man går ned i. Den er en adgangsåbning, der giver plads til rense- og inspektionsudstyr. Egentlig nedgang for en person hører til i de store brønde — Ø1000 og opefter.
Mål-forvirring: et 315 mm opføringsrør er 315 mm indvendigt og cirka 350-355 mm udvendigt afhængigt af mærke. Brønde og opføringsrør angives efter det indvendige mål, mens plastkloakrør angives efter det udvendige. Regn med det udvendige mål, når du graver.
Sandfangets størrelse — typisk 15, 35, 45 eller 70 liter — fortæller, hvor meget sand brønden kan holde, før den skal tømmes. Jo mere materiale der følger med vandet, jo større sandfang giver mening. En 315 mm brønd med 70 liters sandfang skal tømmes sjældnere end en med 35 liter.
Trin 4: Delene — sådan bygges en brønd
En færdig brønd består af fire dele, der købes hver for sig:
| Del | Hvad den gør |
|---|---|
| 1. Brøndbund | Bunden med tilløb og udløb — det er den, der bestemmer typen (rense, sandfang, tag). Nogle sandfangsbrønde er støbt i ét stykke med bunden. |
| 2. Tætningsring | Gummiringen mellem bund og opføringsrør. Følger ikke altid med — tjek produktteksten. |
| 3. Opføringsrør | Røret op til terræn. Fås i længder fra ca. 0,9 m til 6 m — typisk 1,0 · 1,25 · 2,0 · 3,0 og 6,0 m. Du saver det af i den rigtige længde på stedet. |
| 4. Dæksel | Toppen. Skal passe til dimensionen og til belastningen — se Trin 5. |
Opføringsrør med eller uden muffe: et rør med muffe kan sættes sammen med et tilsvarende rør, hvis du skal dybere ned end én rørlængde. Uden muffe kan det ikke forlænges. Tjek hvilken type du får, før brønden sættes ned.
Skal du bygge en brønd op fra bunden, kan du købe en bund til 315 mm opføringsrør separat. Se hele udvalget af brønde og opføringsrør.
Trin 5: Dækslet — og hvad der må køre over
Dækslet vælges efter to ting: dimensionen (det skal passe på røret) og belastningen (hvad der kører over det).
- I græs og bede, hvor der ikke køres: et plastdæksel rækker. Det er den billige løsning, og det passer direkte på opføringsrøret.
- I indkørsel og på kørearealer: der skal karm og dæksel i en belastningsklasse, der passer til trafikken — typisk støbejern.
Belastningsklasserne for dæksler følger standarden EN 124. Vi har en selvstændig guide til brønddæksler, der tager valget af størrelse, klasse og montering trin for trin — start dér, når du er nået til toppen af brønden.
Trin 6: Sådan sætter du brønden ned
Grav ud, og lav et fast, plant leje
Bunden skal ligge fast og vandret på et komprimeret lag sand eller grus. En brønd, der står skævt eller sætter sig, trækker ledningerne med og laver lavpunkter.
Sæt bunden, og tilslut rørene
Tilløb og udløb samles som almindelige rørsamlinger — rens, smør med glidemiddel, og skub sammen. Kontrollér, at faldet gennem brønden er rigtigt, før du går videre.
Læg tætningsringen i, og sæt opføringsrøret på
Ringen skal sidde rent og rigtigt i sporet — ligesom i en rørsamling. Smør med glidemiddel, ikke sæbe eller olie.
Sav opføringsrøret af i den rigtige højde
Mål på stedet, når brønden står. Røret skal ende, så dækslet flugter med det færdige terræn eller den færdige belægning — ikke over, ikke under. Affas kanten efter savningen.
Fyld op i lag, og komprimér i siderne
Brug sand eller grus uden skarpe sten, og komprimér jævnt hele vejen rundt. Komprimerer du kun på den ene side, skubbes brønden skæv.
Montér dækslet, og prøv med vand
Hæld en spand vand i, og se den løbe igennem. Sidder brønden på et tagnedløb eller en rist, så tjek også, at vandet rent faktisk finder ned i brønden og ikke løber udenom.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en rensebrønd og en sandfangsbrønd?
En rensebrønd giver adgang til ledningen, så den kan spules og efterses — vandet løber lige igennem. En sandfangsbrønd har et kammer i bunden, hvor sand og jord synker til bunds, før vandet løber videre; den fås både med og uden vandlås. Kort sagt: rensebrønd til adgang, sandfang til at fange materiale.
Følger tætningsringen med?
Nogle gange. Flere brønde leveres inklusive ring, andre ikke — og enkelte leveres med ring, men uden opføringsrør. Det står i produktteksten, og det er værd at læse, før du bestiller.
Hvilken længde opføringsrør skal jeg vælge?
Køb hellere for langt end for kort — røret saves af på stedet, når brønden står. Vi fører længder fra ca. 0,9 m op til 6 m, så vælg den nærmeste over dit mål frem for at gå unødigt langt op. Skal du dybere end én rørlængde, skal du bruge et rør med muffe, så to rør kan sættes sammen.
Kan jeg sætte et 315 mm dæksel på et 425 mm opføringsrør?
Nej. Dæksel og rør skal have samme dimension. Skal du skifte størrelse undervejs, findes der overgange — men det er lettere at vælge samme dimension hele vejen op.
Hvor tit skal en sandfangsbrønd tømmes?
Det afhænger helt af, hvor meget materiale der kommer med vandet. Kig ned i den et par gange det første år — så finder du hurtigt din egen rytme. Er sandfanget fyldt, holder brønden op med at gøre sit arbejde, og sandet ryger videre i kloakken.
Min brønd lugter — hvad er galt?
Tjek først, om din brønd overhovedet har en vandlås — flere sandfangsbrønde leveres uden. Har den vandlås, skal der stå vand i den for at den virker. Har brønden stået tør — for eksempel efter en tør sommer eller på et sommerhus — er låsen brudt, og en spand vand lukker den igen.
Fortsætter lugten efter påfyldning, ligger årsagen et andet sted: fyldt sandfang, en utæthed eller en defekt lås. Dér er det kloakmesteren og ikke endnu en spand vand.
Hvilke mærker fører I?
Vi sælger primært brønde og opføringsrør fra Wavin, Uponor og Kaczmarek. Dele fra forskellige mærker passer ikke nødvendigvis sammen — hold dig til samme serie hele vejen op, så tætningsringen sidder som den skal.
Er du stadig i tvivl om noget? Spørg vores chatbot nederst i højre hjørne — den kender hele sortimentet og kan finde den brøndtype og de dele, der passer sammen. Har du brug for et menneske, skriver du til info@kloakgods.dk.